For at undgå dette store madspild, vil Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med Fødevarebanken og Dansk Supermarked åbne en butik med overskudsmad fra supermarkeder. Den får navnet ReFood, og planen er, at den skal åbne på Nørrebro i begyndelsen af 2015. Det skriver Nørrebro Nordvest Bladet.
Overskuddet fra butikken vil gå til Folkekirkens Nødhjælps kamp mod sult i fattige lande. Priserne vil være 50-70% lavere end i almindelige supermarkeder, og udvalget vil blandt andet bestå af brød, frugt og grønt, mejeriprodukter og udvalgte kolonialvarer.
Kød og pålæg vil umiddelbart ikke blive solgt.